Hold slidgigt på afstand med motion

Over 200.000 danskere har diagnogsen slidgigt, men Gigtforeningen anslår, at endnu flere lever med sygdommen uden at vide det. Og selv om det umiddelbart lyder som om, at man skal passe på, når nu noget er slidt og ømt, så forholder det sig ikke helt sådan.



Der kan nemlig være en rigtig stor gevinst ved, at motionere når man har slidgigt. Bladet Aktiv Træning sætter i denne måned fokus på gevinsterne ved at træne med slidgigt.

-Ved motion kan man opnå et vægttab, der mindsker belastningen på de ramte led. Desuden styrkes musklerne, hvilket også betyder mindre belastningen på knogler, ledbånd og sener. Det er med til at beskytte brusken i leddet, som er den der nedslidt hos patienter med slidgigt.

- Motion kan betyde, at man kan forbedre tilstanden i et led så meget, at man helt kan undgå et oprativt indgreb eller udsætte det et pænt stykke tid, fortæller professor ved Syddansk Universitet Ewa Roos til Aktiv Træning ...læs mere



Lagt på af: Sanne Strøh Anderse

Vis alle Nyheder

Allergi kan opdages lige efter fødslen

Danske forskere afslører, at babyer viser anlæg for at udvikle allergi senere i livet, allerede når de bare er en måned gamle. Opdagelsen kan bane vej for bedre forebyggelse, skriver videnskab.dk



Børn har allerede som ganske små en tendens til allergi, astma, eksem eller høfeber. Faktisk har danske forskere nu afdækket, at børn med bare en enkelt måneds liv i bagagen allerede viser de første tegn på at udvikle én eller flere af lidelserne.

Allergi starter, før man kan se spor

Forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital har opdaget, at de udsatte spædbørn har et forhøjet indhold af et særligt protein, lang tid før man i øjeblikket har nogen mulighed for at opdage spor af en lidelse ...læs mere



Lagt på af: Sanne Strøh Anderse

Vis alle Nyheder

Det kan betale sig at kvitte smøgerne

Allerede nu slipper cirka 100 danske mænd for lungekræft om året, fordi antallet af mandlige rygere er faldet de seneste årtier. Om 15 år vil det være mange flere - 475 om året. Mænds rygevaner har nemlig ændret sig, skriver Kræftens Bekæmpelse.



De næste mange år vil flere og flere mænd få lungekræft. Det viser en fremskrivning fra kræftdatabasen NORDCAN. Men det skyldes først og fremmest, at der bliver flere ældre, og risikoen for at få lungekræft vokser med alderen. Stigningen havde været langt større, hvis ikke danske mænd var begyndt at smide cigaretterne for et par årtier siden, viser samme fremskrivning.

I perioden 2020-2025 vil der ifølge fremskrivningen være 475 færre mænd hvert år, der får lungekræft, end hvis rygevanerne ikke havde ændret sig ...læs mere



Redigeret af: Mille Fridal Illemann

Vis alle Nyheder

Smør bare med solcreme - du skal nok få D-vitamin

Det er solens ultraviolette B-stråler, UVB, som sikrer, at kroppen danner D-vitamin. Og selv om man smører sig ind i solcreme, så skal man nok få dannet D-vitamin nok - der er altså ikke grund til at spare på solcremen af den grund. Kun hvis man beskytter sig godt med tøj og hat eller helt undgår solen, er man i risiko for at få D-vitaminmangel.



Ah, det er sommer, og det er dejligt at komme ud i solen og få noget varme og lys. Men husk at smøre dig ind i solcreme, så du forebygger solskoldning og kræft. Og selv om vi tudes ørerne fulde med, at vi skal have det vigtige D-vitamin, som vi får fra solen, så smør dig alligevel godt ind i solcreme. Du skal nok få tilstrækkeligt med D-vitamin alligevel.

- Flere studier har vist, at det lag af solcreme, som de fleste mennesker smører på, kun er halvt eller en fjerdedel så tykt, som det burde være. Solbeskyttelsen falder derfor kraftigt, og vi har lavet en undersøgelse, der viser, at når man smører sig med så tynde lag af solcreme, er sollys fortsat i stand til at øge mængden af D-vitamin i kroppen uden betydende forskel fra, hvis man ikke brugte solcreme, siger Annesofie Faurschou, der er læge og ph.d i dermatologi ...læs mere



Skrevet af: Susanne Vigsш Grшn

Vis alle Nyheder

Pas på dit skolebarns ryg

Rigtig mange små børn skal i disse dage starte i skole og lære at sidde stille på en stol. Det er i sagens natur svært for en del børn, og så kan det faktisk skade de små rygge, hvis børnene sidder forkert, siger direktør for Gigtforeningen Lene Witte.



Det vigtigste er at flytte lidt rundt på sig selv, så kroppen ikke låses fast i den samme stilling for længe af gangen.

- Selvom skolelærerne gerne vil have, at børnene sidder stille, er det faktisk en god idé, hvis de får lov til at bevæge sig lidt i timerne. Det fremmer koncentrationen, og så kan det være med til at forebygge, at børnene får ondt i ryggen, siger Gigtforeningens direktør Lene Witte.

Lene Witte opfordrer lærerne til at indfører bevægelse i timer og i det hele taget variere, hvordan børnene sidder ned, hvis det er det undervisningen kræver.

- Den rigtige siddemåde er altid den næste - det er afgørende, at der er variation i den måde, dit barn sidder på i skolen. Derfor kan det være en god ting, hvis børnene med mellemrum får lov til at sidde på bordet, på træningsbolde eller med benene på bordet, og det er selvfølgelig også vigtigt, at borde og stole passer sammen i højden. Forældrene skal også tænke på, at barnet får en god og velsiddende taske med i skole, og at de ikke bærer rundt på unødig mange bøger, supplerer Lene Witte ...læs mere



Redigeret af: Mille Fridal Illemann

Vis alle Nyheder

En blodprøve kan afsløre Alzheimers

Danske forskere har udviklet en test, der kan være med til at stille diagnosen Alzheimers langt tidligere, end vi kan i dag, skriver Videnskab.dk


Det er et dansk biotek-firma der står bag den nye Alzheimers-test. Testen er en simpel blodprøve, hvor der måles på om blodet indeholder et særligt protein, som Alzheimers-patienter har større mængder af i blodet end raske.

Tidligere behandling

Det banebrydende ved testen er, at den gør det muligt at stille diagnosen Alzheimers langt tidligere, end vi kan i dag. Og det vil derfor gøre det muligt at sætte ind med relevant behandling og/eller støtte til patienten og de pårørende tidligere.

Vi har som de første i verden fundet en metode til at diagnosticere Alzheimers ud fra en harmløs blodprøve. Samtidigt gør testen det muligt at diagnosticere patienterne på et betydeligt tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet, end man hidtil har kunnet og oven i købet afsløre, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, siger Morten Karsdal, udviklingsdirektør i det danske biotekfirma Nordic Bioscience, til videnskab.dk ...læs mere



Lagt pе af: Sanne Strшh Andersen

Vis alle Nyheder

Kokkene frådser i salt

Delikatesseforretninger og supermarkeder bugner af dyrt designersalt og mange kokke forsøger at opdrage danskerne til at salte maden mere. Det har fået Forbrugerrådets blad, TÆNK, til at råbe vagt i gevær.



TÆNK har blandt andet talt med madanmelder på Berlingske, Søren Frank, og han mener, at der de senere år været øget fokus på salts betydning for velsmag i de gastronomiske cirkler, og interessen har bredt sig som ringe i vandet til resten af befolkningen.

Interessen for salt begyndte for alvor at tage fart for fem til ti år siden, da Maldon-saltets store flager begyndte at gøre deres indtog i de danske køkkener.

-For 15 år siden var salt bare salt. I dag findes der, jeg ved ikke hvor mange forskellige slags designersalt tilsat alt muligt forskelligt. Det er jo den evindelige: Hvordan kan vi finde nye produkter at tjene penge på, siger Søren Frank til TÆNK ...læs mere



Lagt pе af: Sanne Strшh Andersen

Vis alle Nyheder

Ecstasy æder indlæringsevne og hukommelse

Ny forskning ledet af forskere på Rigshospitalet viser, at unges brug af ecstasy – men ikke af psykedeliske stoffer – giver forandringer i hjernens serotonin-system. Mangel på serotonin nedsætter indlæringsevnen, hukommelsen og påvirker humøret.



De psykedeliske stoffer, fx. LSD og psilocybin-svampe og det populære feststof ecstasy, virker ved at stimulere frigivelse af signalstoffet serotonin i hjernen, og derved udløses der hallucinatoriske oplevelser og en intens følelse af samhørighed med andre mennesker.

Men fra undersøgelser, hvor man har givet dyr ecstacy, har man fået mistanke om, at særligt dét stof kan forårsage skader på hjernens serotonin-system. Hvis man bruger ecstasy, er der simpelthen større risiko for at miste hjernens essentielle signalstoffunktion end fx. brugen af LSD og syresvampe. Og det kan have betydning for ens evne til indlæring, ens hukommelse og ens humør.

Hjernens fordeling af serotonin-transporter hos unge brugere af psydeliske stoffer er normalt, hvorimod det er markant lavere hos de personer, der bruger ecstasy. Jo mere ecstasy, brugerne har indtaget gennem hele deres liv, desto mere udtalt er nedsættelsen ...læs mere



Lagt pе af: Susanne Vigsш Grшn

Vis alle Nyheder

Psoriasis øger risikoen for blodpropper

Tidligere har man opfattet psoriasis som en kosmetisk sygdom, der alene påvirkede patienternes fremtoning. Men nej, psoriasis er andet og mere end tør og skallet hud. Hvis man lider af psoriasis, så har man øget risiko for hjertekarsygdomme, hjerteforkammerflimmer og blodpropper i ben og lunger.



"Hvis man lider af psoriasis, så har man tør og skællet eksem-agtig hud rundt omkring på kroppen. Det er ikke kønt, men det er heller ikke farligt". Sådan opfatter de fleste mennesker sygdommen psoriasis. Men den rækker langt videre.

- Patienter, der lider af psoriasis, har en øget risiko for at få åreforkalkning og dermed blodpropper i hjerne og hjerte. Og de, der lider af svær psoriasis eller psoriasis-gigt har den største risiko, forklarer læge læge Ole Ahlehoff fra Gentofte Hospitals Kardiologiske afdeling.

Han har skrevet en ph.d.-afhandling om emnet. Det er ikke første gang, at sammenhængen antydes, men det er første gang, at det er vist i et landsdækkende studie, at der er en sammenhæng mellem psoriasis og åreforkalkning.

Faktisk er risikoen hos patienter med svær psoriasis eller psoriasisgigt på linje med den risikoforøgelse, der ses hos patienter med sukkersyge ...læs mere



Lagt pе af: Susanne Vigsш Grшn

Vis alle Nyheder

Opvaskemaskinen er fyldt med svampe

Prøver fra indersiden af opvaskemaskinernes låger afslører kolonier af forskellige gærsvampe, skriver videnskab.dk.



Nogle af dem kan være sundhedsskadelige for mennesker med svækket immunforsvar, skriver et team af forskere, der nu har publiceret deres opdagelser i tidsskriftet Fungal Biology.

Inden for hjemmets fire vægge findes der miljøer, hvor det næsten ikke er muligt at leve. Det kan alligevel blive bostedet for de organismer, som trives der, hvor andre ikke vil sætte fod. Patogene svampe, i dette tilfælde.

I modsætning til store ophobninger af mikroorganismer, tåler disse skabninger ekstrem tørke, varme eller andre ubarmhjertige forhold.

Nu udgør en hel række nye elektriske apparater, særlig de som bruger vand, nye levesteder for ”de ekstreme”, skriver forskere fra Slovenien, Nederland og Kina, som har taget et nærmere kig på 189 opvaskemaskiner fra 101 forskellige steder i alle fem verdensdele ...læs mere



Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn

Vis alle Nyheder