Sunday, January 15, 2012

Vi vil bruge 2012 til motion

Op mod hver tredje dansker, 29 procent, ønsker at leve sundere i 2012, og af dem vil hele 86 procent motionere mere. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for TryghedsGruppen.


Knapt hver femte dansker har tidligere haft et nytårsforsæt om at motionere mere. Og af dem har lidt over hvert tredje nytårsforsæt ført til mere motion.

Kvinderne er generelt lidt mere fremme i løbeskoene end mændene, når det gælder nytårsforsæt. Her vil 33 procent af kvinderne leve sundere til næste år mod 26 procent af mændene.

Prioriteringen mellem kost og motion varierer en smule for de danske kvinder og mænd - når vi taler nytårsforsæt. Mændene fokuserer en anelse mere på motion end kvinderne. 88 procent af mændene vil motionere mere i 2012 mod 85 procent af kvinderne. Men ønsket om at spise sundere følger tæt trop, idet 77 procent af "nytårsforsætterne" vil spise sundere. Her er det kvinderne, der går foran med 80 procent mod 73 procent hos mændene ...læs mere



dr.dk | Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn
Vis alle Nyheder

Stadig flest aborter i hovedstaden

Det går vildt for sig på lagnerne i storbyen, men nogle gange også lidt for vildt. Således fik 6.489 københavnske kvinder foretaget en abort i 2010, mens det kun var 1404 fostre, der blev fjernet i Nordjylland, skriver Magasinet Sundhed.



Og tallene stammer fra Sex og Samfund og baggrunden for, at der er flest aborter i København skulle være den, at der her dyrkes flere såkaldte one night stands, skriver bladet videre.

I storbyerne, og især i København, bor der mange unge, som ikke har tid eller resurser til at få børn, hvorimod mange, som bor på landet, er etablerede med familie og derved ikke i lige så høj grad får aborter. Hvis der er en ophobning af de grupper, som man ved har en øget aborthyppighed og har mindre stabile familieforhold, er det klart, at der vil være flere aborter i hovedstaden, siger sociolog og professor ved Aalborg Universitet, Lisbeth B. Knudsen, som har foretaget en række sociologiske undersøgelser blandt abortsøgende kvinder.

København er ellers et af de få steder i landet, som har en præventions- og rådgivningsklinik, hvor de unge kan søge råd og vejledning om blandt andet sikker sex.
-Det er meget komplekst at sige, hvornår noget er for højt. Det bedste ville da helt klart være, hvis det slet ikke forekom, og at ingen var nødsaget til at gå igennem sådan et forløb. Men vi må gå ud fra, at dem, der har truffet valget, har vurderet deres situation grundigt, siger sociolog og professor ved Aalborg Universitet, Lisbeth B. Knudsen ...læs mere



dr.dk | Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn
Vis alle Nyheder

En storm i en kop varm kakao

Det er fitnessbladet, Aktiv træning, der har foretaget en undersøgelse af, hvor mange kalorier, der er i de varme kopper. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du drikker, de varme drikke kan virke uskyldige, men rummer i visse tilfælde flere kalorier end vi regner med. Hvis du for eksempel drikker tre kopper caffelatte, så er der lige så mange kalorier i som i fem kartofler, har magasinet blandt andet regnet ud.



Her kommer en status på fem af de varme kopper:

Sort kaffe: Ligegyldigt om du vælger stempelkaffe eller espresso, så er drikken næsten kaloriefri og ikke så usund, som man engang troede. Blandt andet har internationale forskere fundet frem til, at koffein virker hæmmende på udviklingen af visse typer af kræft.
Kalorieindhold: 1 kcal ...læs mere



dr.dk | Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn
Vis alle Nyheder

De pårørende er guld værd

Det er ikke kun demente, der sætter pris på de pårørendes indsats på hjemmefronten. Hele det danske samfund er rigtig godt tjent med den pleje og omsorg, som pårørende giver demente. Samlet set kan værdien af de pårørendes indsats opgøres til mere end 20 milliarder kroner om året.



Det fremgår af en netop offentliggjort undersøgelse af pleje - og omsorgsindsatsen hos pårørende til demente, som Alzheimerforeningen har fået foretaget.

Vi vidste godt, at pårørende yder en kæmpe indsats over for mennesker med en demenssygdom. Men nu kan vi også sætte kroner og ører på deres indsats, siger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen og fortsætter - Budskabet til politikerne er derfor enkelt: Pas godt på de pårørende. Sørg for bedre støtte- og aflastningstilbud, så de pårørende ikke opgiver og kaster håndklædet i ringen.

I modsætning til store ophobninger af mikroorganismer, tåler disse skabninger ekstrem tørke, varme eller andre ubarmhjertige forhold ...læs mere



dr.dk | Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn
Vis alle Nyheder

Anoretikerens kropsbillede ændrer sig

En forstyrret opfattelse af ens egen krop er et af de mest almindelige kendetegn ved anoreksi. Tidligere forskning har taget udgangspunkt i, at patienter med anoreksi har et relativt stabilt kropsbillede, skriver Videnskab.dk.



Man har antaget, at et forstyrret kropsbillede enten er noget, en patient har eller ikke har. Men denne undersøgelse viser, at patienternes kropsbillede kan variere op til flere gange per dag, fortæller Ester Espeset.

Hun har i løbet af arbejdet med sin ph.d.-afhandling analyseret dybdeinterviews med 32 kvinder i alderen 20-35 år, som havde eller for nylig havde haft en alvorlig anoreksidiagnose. Formålet med undersøgelsen var at skaffe viden om, hvordan patienter med anoreksi selv oplever og forstår fænomenet forstyrret kropsbillede.

Arne Holte er assisterende direktør i Norges nationale sundhedsinstitut, Folkehelseinstituttet, samt professor i sundhedspsykologi ved Universitetet i Oslo, og han mener ikke, at metoderne til forebyggelse og behandling af anoreksi er gode nok.

En vigtig forklaring er, at vi ikke har haft en god nok forståelse eller viden om de psykologiske mekanismer, som forekommer ved anoreksi. Når vi skal behandle eller forebygge, skal vi ud over den kliniske vurdering også tage udgangspunkt i patientens egen oplevelse. Alligevel er der påfaldende få studier, som ser anoreksi fra patientens perspektiv, forklarer han ...læs mere



dr.dk | Lagt pе af: Dorthe Boss Kyhn
Vis alle Nyheder